Castell de Ferro

Castell de Ferro ligger ca 5 km fra Gulachos. Byen er en smuk middelhavs-fiskerby med smalle, snoede gader samlet omkring det centrale torv, der på tre sider er omgivet af butikker, barer og restauranter, og med strand på den fjerde side.

Byen er opkaldt efter den bagvedliggende borg, som blev bygget for at forsvare byens naturlige havn.

I Castell de Ferro finder du både fiskehandler og lørdagsmarked, og langs med strandpromenaden kan man såvel spadsere som spise på de mange strandbarer. Stranden er flad og har livredderstation i højsæsonen.

Den 24. juni fejres Sankt Hans (San Juan) med et stort bål på stranden. Man smider symbolsk alle de grimme og gamle ting, som skete i det foregående år, på ilden. Folk lejrer sig på stranden, hvor de spiser, synger og drikker og bader i havet.

Som kystby fejrer Castell de Ferro også sin skytshelgen, Virgen del Carmen (som netop er skythelgen for alt vedrørende havet). I løbet af ferien er der et bredt underholdningsprogram som omfatter forskellige parader gennem byen. Og frem for alt naturligvis processionen med Jomfru Maria ned til vandet, efterfulgt af et stort fyrværkeri, den 16. juli.

Castell de Ferro med borgruinen på bakken bag byen Stranden i Castell de Ferro er flad og 1300 m lang
Et kig op mod borgruinen Strandpromenaden i Castell de Ferro
Fiskerbåde på stranden ved Castell de Ferro Palmer og blåt hav i Castell de Ferro

Strandliv

Vælg selv mellem de skønne strande, bl.a. "La Rijana", blot 15 minutters kørsel fra Gualchoshus

Spansk liv

Oplev det daglige liv i Spanien og prøv de lokale spise- og drikkevaner

Kørselsvejledning

Det tager knap 2 timer at køre fra Málaga Lufthavn til Gualchoshus - se ruten her

Til forsiden GOGOwebdesign.dk
Se kalenderen
Kørselsvejledning
|
Kontakt
Byen
|
Huset
|
Priser
Dansk
English